Knud Rasmussens hus

 

 

Knud Rasmussens hus

Knud Rasmussen, den store polarforsker, byggede sit fantastiske hus i bakkerne over Hundested. Huset stod færdigt i 1917. Her planlagde han sine ekspeditioner, arbejdede på sine manuskripter, og her mødte han venner, forfattere og kollegaer.

Knud Rasmussen blev et vigtigt bindeled mellem Danmark og Grønland. Han blev en central person i overgangen fra det gamle Grønland og til et nyt moderne arktisk samfund.

Knud Rasmussen har haft stor betydning for udforskningen af Grønland. De ekspeditioner han deltog i, og dem som han selv planlagde og gennemførte, har hver især givet et betydeligt videnskabeligt udbytte. I ekspeditionerne deltog flere andre videnskabsmænd, som indenfor deres individuelle fagområder bidrog til kortlægningen af Grønland. Det gælder på så forskellige felter som botanik, geologi, meteorologi, kartografi, etnografi og arkæologi.

Knud Rasmussen er særligt kendt for sin deltagelse i den Danske Litterære Grønlands-ekspedition fra 1902 til 1904 og de 7. Thule-ekspeditioner mellem 1912 og 1933. Han udgav en række populære bøger om sine ekspeditioner, om menneskerne i Arktis, deres levemåde, traditioner og mytologiske verdensbilleder.

Kilde (https://knudrasmus.dk/)

Mere fra samme kategori